Forsigtighed på Hong Kong messe

27 February 2007

Mandag åbnede den årlige pelsmesse i Hong Kong – branchens kommercielt set største messe, hvor der traditionelt indgås mangle handler om leverancer af færdigvarer til den kommende sæson.

 

På den første messedag kunne den aktuelle usikkerhed i branchen spores – det er generelt forventningen, at messen vil blive besøgt af 20-25 pct. færre opkøbere i forhold til sidste år.

 

- Omsætningen, specielt indenfor mink, er præget af stor usikkerhed om det fremtidige prisniveau, til trods for det forholdsvis succesfulde auktionssalg for nylig i Seattle. Branchen har nu blikket rettet frem mod Kopenhagen Furs april-auktion. Ordrer på mink og ræv, der afgives på messen nu, er typisk prøver – når det gælder store partier af varer, så afventes det fremtidige prisniveau, siger Torben Nielsen, adm. dir. i Kopenhagen Fur. Han tilføjer dog, at andre mindre pelstyper, specielt Swakara, går fint.

 

De mange udbydere på messen viser ikke i deres kollektioner meget i naturmink - nye teknikker er rigt repræsenteret. Derudover kan det nævnes, at sort er meget populært, hvilket afspejler de aktuelle modetrends i Paris og Milano.

Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005