Pelsmesse-sæsonen blev indledt i dag i Beijing, hvor China Fur & Leather Fair slog dørene op for fire dages messe. Der er tilmeldt 328 udstillere, og blandt dem er Kopenhagen Fur.
Kopenhagen Fur deler stand med det kinesiske Purple Club-medlem Henry Fischer. Med på standen er bidrag fra den seneste udgave af Den Gyldne Pelsnål, og det har vakt betydeligt opsigt, særligt blandt designstuderende på grund af den meget anderledes måde at bruge pels.
Messen bliver holdt i nye omgivelser efter af kritik af sidste års messe, som var på to forskellige udstillingssteder. Samtidig har messe-arrangørerne arbejdet ihærdigt på at professionalisere messen. Det er sket ved lukke af for almindelige mennesker gennem entre. Det betyder, at de mennesker, der kommer på messen er professionelle indkøbere. Det er samtidig fornemmelsen, af antallet af udenlandske besøgende er steget.