Nyhedsbrev fra Landscentret Pelsdyr

23 October 2006

Nu nærmer tiden sig for travlheden på landets minkfarme. Dyrene skal vejes og sorteres, og avlsdyrene til den kommende sæson skal udvælges. Dette vil give en del uro på farmen og vil også betyde, at dyrene måske går ned i foderoptagelse. Det er dog meget vigtigt, at dyrene holdes ved appetit lige til pelsning. Hvis man alligevel skulle være så uheldig, at dyrene går i stå, kan man reducere foderet kraftigt et par dage, så dyrene igen får appetit.

 

I denne tid er det vigtigt at bure og redekasser holdes rene, så man undgår at dyrene bliver beskidte. Det koster i skindprisen, hvis der er klatter i hårene. Især skal de lyse mink strøs godt, så de ikke bliver misfarvede. Sørg også for at holde halm over reden. Dette vil være med til at holde lidt mere ro på dyrene i denne travle tid.

 

Det er vigtigt at få kontrolleret for våd bug, når man vælger sine avlshanner ud, da forekomsten er arvelig. Dette ses selvfølgelig tydeligst i de lyse typer, men vær også opmærksom på det i de mørkere typer. En opgørelse fra Kopenhagen Fur viser, at det er over 50 % af hanskindene i Rump/Belly, der skyldes våd bug. Dette medfører et værditab på 10 – 12 % pr. skind.

 

Efteråret betyder tit også fugtigt og koldt vejr. Dette er vejr til udbrud af smitsom lungebetændelse. Som det ser ud lige nu, er der konstateret 6 tilfælde af smitsom lungebetændelse siden begyndelsen af september. De to seneste er konstateret for et par dage siden. Det er surt, men det kan være nødvendigt at vaccinere, hvis der kommer smitsomme sygdomme på farmen nu. Det er dog vigtigt, at der kommer antibiotika i foderet, hvis der konstateres smitsom lungebetændelse. Dette kan stoppe dødsfaldene indtil vaccinen virker.

 

Inden travlheden ude på farmen bliver for stor, er det en god idé at gennemgå pelseriet, så man ikke får overraskelser når man skal i gang med pelsningsarbejdet.

 

Link til Landscentret Pelsdyr

 

Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005