IFTF - The International Fur Trade Federation – lancerer for tredje år I træk en reklamekampagne for pels i tre af verdens mest anerkendte mode- og livsstilsmagasiner Vogue, Elle og Wallpaper*.
IFTF er en international sammenslutning af verdens pelsorganisationer, som blev etableret i 1949. IFTF arbejder for at beskytte pelsbranchens interesser, og for at promovere pels og give verden et positivt indtryk af den internationale pelsbranche.
Dette års kampagne består af tre forskellige modeserier, som bliver trykt i hvert af de tre magasiner. Modeserierne præsenterer pelsbeklædning fra store designnavne som blandt andet Marc Jacobs, Fendi og Louis Vuitton. Kampagnerne kommer til at nå ud til hele verden, da alene Wallpaper* bliver læst i 70 lande. Vogue-kampagnen bliver trykt i 11 forskellige udgaver og kampagnen i Elle vil ramme 14 af bladets udgivelser.
De tre flotte kampagner vil kunne ses i alle magasinernes septemberudgaver samt i oktobernummeret af Elle.
Alle billeder fra kampagnen kan ses på www.fur-style.com

