Kopenhagen Fur indledte juni-auktionen med et udbud af blåræve. Skindene blev solgt til faldende priser på 8%, hvilket svarer til et prisfald på 5% i USD.
Shadow ræv blev solgt til priser, der lå gennemsnitligt 6% under april-auktionen, mens sølvræv blev solgt til faste priser. Øvrige rævetyper blev solgt på linie med seneste auktioner.
Udbuddet på ca. 20.000 europæiske og russiske mår havde et tilfredsstillende salg. Afghanske karakulskind blev solgt selektivt til faste priser.
Auktionens minksalg startede med Black hanner. Skindene blev solgt under stærk konkurrence til faste priser i USD. I danske kroner er der tale om et mindre fald. Black Velvet hanner blev solgt til stigende priser i USD. Black tæver blev solgt til faldende priser på 8%. Black Velvet tæver derimod klarede sig noget bedre med et beskedent fald på 4%.
Auktionens toplot, et lot Black Velvet tæver, blev solgt til den italienske pelsfabrikant, Maurizio Braschi, til en pris på DKK 550.
Auktionen fortsætter i morgen med et udbud af mutationsmink samt White og Black Cross mink.