Kopenhagen Fur som arbejdsplads

Kopenhagen Fur er en spændende og udfordrende arbejdsplads, som er funderet i andelstankens tro på mennesket og dets styrke i samarbejdet. Det er en arbejdsplads med et værdigrundlag, der lægger vægt på at arbejde målrettet, samtidig med at vi insisterer på at have det sjovt.

Vi har en uformel omgangstone samtidig med, at vi formaliserer og strukturerer vores aktiviteter, som blandt andet betyder, at vi har iso-certificeret såvel vores kvalitetsstyring som vores arbejdsmiljø.

Vores medarbejdere er dedikerede og engagerede og bidrager alle til den succes Kopenhagen Fur er.

Kopenhagen Fur i tal

Vi er i dag næsten 400 medarbejdere fordelt på 135 funktionærer og 247 timelønnede. Heraf er 212 sæsonansatte skindsorterere, som arbejder i perioden november - juni.

Når vi har auktion, har vi yderligere op til 200 eksterne medarbejdere, der hjælper i diverse funktioner som serviceskranker, køkken, rengøring og eftersyn.