Stigende priser i kroner på tredjedagen

7 september 2017Auktion

Emneord September

auktion april

Arkivfoto

Prisen på minkskind steg med 5 til 10 procent i DKK på dagens auktion hos Kopenhagen Fur. Her opleves der igen gode takter i auktionssalen med høj efterspørgsel.

 

Kunderne oplever en endnu højere prisstigning på omtrent 10 til 15 procent i USD på grund af kursudviklingen siden Kopenhagen Furs juni-auktion.

Dagens store artikel var Brown Velvet hanner i både regulære, lowgrades og breeders. Særligt breeders var der et stort fokus på, da andelen af disse skind var stor med over 388.000 breeders-skind i udbud.

- Kunderne tog rigtig godt imod vores breeders-kollektion i Brown Velvet Hanner. De belønner en godt sorteret kollektion med mange skind i. Prisen matcher derfor næsten de regulære skind. Årsagen til den positive udvikling skyldes, at kunderne nu har endnu større tillid til markedet, siger Per Knudsen, chefauktionarius hos Kopenhagen Fur.