Galleri: Spændende dag for hele familien

19 september 2017Minkavl

Emneord Åbent landbrug

 

Der var nok at tage sig til den 17. september, hvor alle interesserede kunne lægge vejen forbi en håndfuld danske minkgårde til Åbent Landbrug. Her kunne man komme helt tæt på hverdagens gøremål med fodring og pasning, se på gårdenes bygninger og maskiner og ikke mindst lære om et moderne landbrug, hvor traditioner, fornyelse og dyrevelfærd trives i bedste velgående.

På alle gårde var der desuden sjove aktiviteter og konkurrencer for både børn og voksne, mens der naturligvis blev budt på mad og drikke til de mange gæster.

Velbesøgte gårde

Danskerne kunne besøge gårde fem forskellige steder i landet. Her blev gæsterne mødt af glade avlere, som gav rundture på gårdene. Stenlundsgård ved Haslev på Sydsjælland tog i gennem dagen imod 1200 glade gæster, men også hos From Mink ved Otterup på det nordlige Fyn samt Sandbakkegård ved Varde i Sydjylland tog man ivrigt imod besøgende. Langelinie Mink ved Ryomgård i Midtjylland og Solhjem Pelsdyrfarm ved Hirtshals i Nordjylland tog gladelig imod de jyske gæster.

Blandt danske avlere ser man allerede nu frem til søndag d. 16. september 2018, hvor der igen afholdes Åbent Landbrug.