Fortsat god auktionsefterspørgsel

12 september 2017Auktion

Emneord Septemberauktion

Kopenhagen Furs september-auktion nærmer sig en afslutning. Her på den 2. sidste salgsdag er udbudt og solgt Pearl og Palomino hunner.

Pearl hunner steg 2 procent i DKK, svarende til en stigning på 7-8 procent i USD. I velvet var stigningen henholdsvis 1 i DKK og 6-7 procent i USD.

Palomino hunner steg 7 procent i DKK svarende til 12-13 procent i USD. Samme udvikling sås i Velvet.

Auktionen, og dermed også Kopenhagen Furs 2017-salgssæson, slutter i morgen med et udbud på godt 122.000 mutationsminkskind.