Oh! by Kopenhagen Fur i sommerens sejeste samarbejde med H2O og modeikon

20 marts 2017Mode & Livsstil

Emneord Oh! by Kopenhagen FurH2OFreja Wewer

Hvordan kan man give pels kant, gøre materialet 'sporty' og matche den sommerens lune vibes? Oh! by Kopenhagen Fur har teamet op med sportswear-brandet H2O og blogger og modeikon Freja Wewer og tilføjet de ikoniske badeslippers pelsens luksus og modeikonets edginess.

 

Sommeren 2017 byder på et helt nyt trefløjet samarbejde mellem pelsaccessory-brandet Oh! by Kopenhagen Fur, det ikoniske sportswear-brand H2O og det danske stilikon, Freja Wewer. Outcome er fire re-designs af de klassiske H2O-badeslippers, hvoraf et af parrene er designet eksklusivt af Freja Wewer.

- Det interessante ved dette samarbejde er, at det er tre-fløjet. Det er ikke blot et brand, eller et brand og en blogger - det er kombinationer af tre forskelligheder, med hver deres kvaliteter, der går sammen i ét stærkt samarbejde, hvor vi hver især lærer utrolig meget af hinanden,siger direktør i H20 Sportswear Christian Trads.

Samarbejdet blev skabt ud fra ideen om at kombinere pelsens luksuriøse klassiske kvaliteter med sportens mere afslappede look.

- Vi ønsker altid at nytænke brugen af pels, så udfordringen i at gøre pels sporty var instinktivt interessant for Oh! Derudover prædiker vi, at pels skal være en del af hverdagen, og det var derfor helt oplagt og naturligt for os at indgå samarbejdet med H2O, som netop skræddersyer deres styles til hverdagens 'sport', siger Head of Oh! Rebecca Munk Holst.

Alle fire designs har fået et cool, sofistikeret og moderne look med pelsdetaljer i mink, ræv og den unikke swakara-pels, men hvor tre af sandalerne er holdt i nedtonede unisex farver som sort og army, er stylen designet af Freja Wewer spraglet og opsigtsvækkende med lyserød sål og orange rævepels. Dette er ikke tilfældigt;

- Vi skal lære ikke at være så farveforskrækkede i Scandinavian, når farver nu gør os så glade. Mode skal være sjovt og anderledes - og med alle de muligheder, som pelsen har, er den det perfekte materiale til dette, siger Freja Wewer.

Som noget nyt bevæger Oh! sig ind på herremarkedet og har med samarbejdet fremstillet mink-stylen med armybund og swakara-stylen med sort bund (Cypress MinkogCurly swakara) som unisex-modeller, hvor størrelserne vil gå helt op til 46. Rævestylesne (Foxy FrejaogFoxy Fox) fås kun i størrelserne 35,5-42.

Fra den 20. til den 24. marts vil det være muligt at forudbestille de eksklusive badeslippers, som kun produceress i meget begrænset oplag, på www.ohbykopenhagenfur.com. Alle sandalerne koster 1100 kr./stk. og er til levering primo juni. Derudover vil de være tilgængelige i udvalgte butikker fra primo juni 2017.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Oh! by Kopenhagen Fur er et dansk accessory-brand etableret i 2012 ud fra tanken om, at pelsstyles skal være tilgængelig for alle som den lille ekstra luksus i en travl hverdag. Oh! arbejder derfor altid ud fra værdisættet 'Everyday Wearable Luxury' med humor, håndværk og innovation som omdrejningspunkt.

H2O Sportswear blev etableret i 1982 ud fra en filosofi om at skabe tøj til verdens største sport - everyday life. H2O har siden relanceringen af brandet i 2012 fokuseret på at skabe hverdagstøj med rod i de gamle kerneværdier: Kvalitet, funktionalitet og komfort, men nu også med et stærkt link til modeverdenen, især i form af H2O succesfulde co-labs med andre danske brands. 

Freja Wewer er 21-årig dansk model, influencer og stilikon med 104.000 følgere på Instagram. Freja deler sin interesse for mode, design og kunst via sin blog http://www.frejawewer.com.

For mere information om samarbejdet kontakt venligst PR-ansvarlig Anna Aagaard på tlf. 27 95 70 50 el. mail press@ohbykopenhagenfur.com