Kreativ pels møder high tech

Kopenhagen Fur Human torch

For en lille uge siden deltog Kopenhagen Fur sammen med HEADSTART FASHION i en konference, High Tech Human Touch, på Aarhus Universitet. Der var over 300 deltagere, lige fra uddannelsesaktører, studerende til erhvervsledere og politikere.

I forbindelse med konferencen var der lavet et standområde, hvor Kopenhagen Fur og modebrandet Twelvepieces udstillede sammen med HEADSTART FASHION.

På Kopenhagen Furs stand blev der vist nogle af de mange og spændende måder, man kan bruge pels på, lige fra pelsnøgleringen, til forskellige pels-stylens venligst udlånt af Kopenhagen Fur Studio. Derudover var der en masse networking med lokale, bl.a. både fra region Midtjylland, Aarhus Universitet, Smykkefirmaet Louise Kragh etc.

- Rigtig mange konferencedeltagere kendte Kopenhagen Fur i forvejen, og nogle gjorde ikke, – lige som det var en stor overraskelse for de fleste, at Kopenhagen Fur faktisk har en afdeling i Aarhus. Så denne dag var en oplagt mulighed til at få talt om både Kopenhagen Fur, - faktisk hele værdikæden, - og få sat spot på pels, design og kreativitet i vores digitale tidsalder, fortæller Susanne Skottrup Andersen fra Kopenhagen Fur.

Værdi i praksis

Konferencens formål var at sætte spot på, hvordan kreative kompetencer kan anvendes og skabe værdi i praksis. Der blev stillet skarpt på fire områder: Mode, design, arkitektur og digitale visuelle medier. 

High Tech – Human Touch skulle sætte spot på fremtidens kompetencebehov i en digital tidsalder. I løbet af dagens program blev en lang række eksperter, tænkere og praktikere, så som Matias Møl Dalsgaard, GoMore, Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, Poul Gundersen, Lego og mange, mange flere  bedt om at give bud på, hvorfor de humanistiske, kreative og sociale kompetencer er afgørende komponenter for fremtidens vækstskabelse, iværksætteri og erhvervsudvikling.