Kopenhagen Fur åbner dørene til årets sidste auktion

30 august 2017Auktion

Emneord September

Auktion

Kopenhagen Furs sidste auktion i denne salgssæson begynder i næste uge. Skindeftersynet, hvor kunderne kan inspicere skindene, er begyndt.

Kopenhagen Fur forventer, at op mod 450 kunder besøger auktionshuset på Langagervej i Glostrup under auktionen. Cirka halvdelen af disse kommer fra Asien. Kunderne er så småt begyndt at strømme til huset. Men det forventes, at langt de fleste af kunderne først møder op for at inspicere skind i weekenden. Udover kunderne i auktionssalen sidder der igen skindkøbere i udlandet, som følger salget via livestream.

Kopenhagen Fur understøtter fortsat denne løsning til en række større streaming-faciliteter i Beijing, TongErPu og Yu Yao. Samtidig assisterer Beijing-kontoret over 60 mindre streaming-faciliteter i Zhe Jiang, Liao Niong, He Bei, Guang Dong og andre pels-regioner i Kina, som er oprettet af initiativrige aktører i pelsbranchen. Kunder, som overværer auktionen via streaming, kan byde gennem de skindkommissionærer, som er fysisk til stede i auktionssalen.

September-auktionen begynder på tirsdag, hvor Brune hunner udbydes som den første skindtype. Under salget udbydes 5,4 millioner minkskind, sammen med et mindre udbud af sæl-, swakara- og chinchilla-skind.

Auktionen er en såkaldtend of season collection, hvor der udbydes store partier af lowgrade-minkskind af varierende størrelser og kvaliteter, mens der er færre regulære varer. Salget afsluttes onsdag d. 13. september.