Galleri: Højt humør og borgmester i pels ved Skagen Food and Design Market

31 august 2017

Emneord

Fotograf: Nicolas Cho Meier, Nordjyske

Der var nordjyske specialiteter en masse og pels på bøjlerne til glæde for de 2800 gæster, der var mødt op for at lade sig friste til det tolvte Food og Design Market i Skagen i sidste weekend. 

 

Kopenhagen Fur var traditionen tro repræsenteret med egen stand, hvor gæsterne kunne prøve pelse, møde en buntmager og få mere viden om erhvervet. Blandt andre Frederikhavns borgmester Birgit Hansen (S) blev fristet af de mange fine pelse.  

Birgit Hansen forklarede i sin åbningstale, hvordan hun inden afgang mod markedet havde sagt til sin mand, at hun ville tage over og købe en pels, hvortil hendes mand tørt havde svaret: - Hvis du køber en pels, så flytter jeg. 

Fortællingen vakte stor begejstring blandt gæsterne. Om Birgit Hansen efterfølgende har været ude og investere skal være usagt, men hun fik et visitkort med hjem på standen. 

Et internationalt år 

Tovholderen for Kopenhagen Furs stand var i år minkavler Hanne Kristensen fra Hjallerup i tæt samarbejde med Kjeld V. Larsen. 

- Folk har været utrolig positive og imponerede over vores stand med de fine og farverige pelsstyles. Det har været et internationalt år; vi har blandt andet haft besøgende fra Tyskland, England og Holland, så mit skoletysk blev sat lidt på prøve, men vi fik nogle rigtig gode snakke om erhvervet, fortæller Hanne Kristensen. 

De fire vindere 

Kopenhagen Fur udskrev på markedet en konkurrence, som alle gæster kunne deltage i. Nu er de fire vindere fundet. Der skal lyde et stort tillykke til: 

Frederikke Just Røikjær, Maria Scheuer Christensen, Jane Villadsen og Kim Vogelius.