Video: Imagine Talents 2017 på Shanghai Fashion Week
25 designstuderende fra hele verden præsenterede fredag den 14. april deres bud på fremtidens pelsdesign, da Kopenhagen Furs storstilede Imagine Talents-modeshow blev afholdt under Shanghai Fashion Week.
De 25 Imagine-designere repræsenterer i år 13 forskellige universiteter - i England, Frankrig, Kina, Sydkorea, Japan, Rusland, Grækenland, Kasakhstan og Danmark.
Om Imagine
Imagine Talents er et globalt designprojekt skabt i 2014 af Kopenhagen Fur, som skal fremme samarbejdet mellem pelsbranchen og fremtidens designere. Projektet er målrettet de vigtigste designuniversiteter i verden, der får tilbudt et omfattende, strategisk samarbejde med pelsauktionshuset. Dette består af undervisning i pelsteknik, samarbejde med nogle af verdens dygtigste buntmagere og en unik mulighed for at fremvise de designstuderendes talent ved et stort modeshow.