Verdens blødeste Top Lot

Septembers Top Lot i Chinchilla vil blive brugt til at lave de blødeste tæpper i den bedste kvalitet.

Mandag d. 12. september blev der budt på Chinchilla Top Lottet i auktionssalen i Glostrup. Auktionen sluttede med en endelig salgspris på 800 DKK per skind, og det endelige bud kom fra Susanna Ribak, der bød for onlinesiden easyfur.com.
Lars Paustian fra Kiel, Tyskland ejer easyfur.com. Firmaet har eksisteret i over 60 år, men den nye hjemmeside er først blevet lanceret for nylig. Easyfur.com sælger skindvarer til både pelshandlere og firmaer. Omkring 3.000 privatpersoner og firmaer er allerede registreret på easyfur.com.

Svøbt i Chinchilla

-Han skulle bare have det, og han gav mig en beløbsgrænse, jeg kunne arbejde med, så jeg følte mig ret sikker på, at auktionen nok skulle gå godt, sagde Susanna Ribak, om de tanker hun havde gjort sig forud for auktionen.
Lars Paustian forlod Glostrup kort efter købet for at nå sit fly, men han ringede fra bilen for at fortælle, hvor glad han var for sit køb og prisen på Top Lottet.

For at understrege chinchillaens blødhed på den bedst mulige måde, planlægger han at bruge Top Lottet til at lave lækre tæpper. Men de 50 skind er ikke helt nok. Fordi de skind, han har købt af Kopenhagen Fur, er af verdens fineste kvalitet, skal han sikre sig, at de næste han køber er af samme høje kvalitet for det gode helhedsindtryk i det endelige produkt.

-Når man laver tæpper, er det vigtigt, at alle skindene er i god kvalitet, men også at skindene er ens.

Kopenhagen Fur er god kvalitet

Top Lottet fra Kopenhagen Fur var vigtigt for Lars Paustians forretning, fordi han vil kunne tilbyde hans kunder det bedste Chinchilla-skind i verden. For ham er Kopenhagen Fur ensbetydende med god kvalitet, og han ønsker, at hans produkter skal være det samme.

Chinchilla Top Lottet blev solgt for 800 DKK per skind. Den komplette salgspris er 40.000 DKK for de 50 Chinchilla-skind i Top Lottet.