Ribaks tredje Top Lot

15 september 2016Auktion

Emneord Top lotSeptember

White Top Lot

Susanna Ribak fejrede sin fødselsdag ved at købe sit tredje Top Lot under september-auktionen.

Det femte og sidste Top Lot, White Velvet Tæver, blev solgt onsdag formiddag d. 14. september til en hammerslagspris på 1.020 DKK, hvilket bragte den totale salgspris for Top Lottet op på 51.000 DKK. Det gør White Velvet Top Lottet til september-auktionens dyreste.

Det var igen Susanna Ribak, der gav det højeste bud og derfor kunne hun fejre sin fødselsdag i auktionssalen med at have købt sit tredje Top Lot under auktionen. Hendes kunde var Lars Paustian, der ejer virksomheden Easyfur, som Susanna Ribak også købte Chinchilla Top Lottet for tidligere på ugen.

-Lars Paustian har aldrig før købt et Top Lot på auktionen før, så han er meget glad for resultatet, sagde Susanna Ribak og tilføjede, at det er vigtigt for Lars Paustian at købe Top Lots, fordi det viser Easyfur's kunder, at kvalitet er vigtigt for ham og hans firma.

-Vores kunder forventer intet mindre end det bedste fra os, og for at kunne holde vores løfte om kvalitet, bliver vi nødt til at sikre os, at de materialer, vi bruger, kun er af den højeste kvalitet, skrev Lars Paustian i en e-mail, kort tid efter han købte White Velvet Top Lottet.