Natural sælskind sælger bedst

16 september 2016Auktion

Emneord SeptemberSælskind

sæl

Der blev solgt 2.500 skind til en gennemsnitspris på 268 DKK på mandagens sælauktion.

 

Der var sæl på dagsordenen i auktionssalen mandag d. 12. september. Dagen endte med et samlet salg på 2.500 skind, hvor gennemsnitsprisen endte på 366 DKK for Grønlandssælerne.
 
Det var udelukkende de bedre kvaliteter, der blev solgt, mens der ingen efterspørgsel var på de mere farverige og knap så gode kvaliteter.
 
-Det er et svært marked og med den fortsat lave pris på minkskind og andre skindarter, er efterspørgslen på sælen ramt negativt, siger Kasper Scott Reinbacher, som er den auktionarius, som er ansvarlig for salget af sælskind hos Kopenhagen Fur, og tilføjer samtidigt, at sælskindkollektionen til september-auktionen afspejler, at antallet af friske skind er begrænset. Mange af skindene er oxiderede og er derfor nødt til at blive farvede, hvilket ikke giver det fine og rene udtryk, som sælerne ellers er kendte for i natural.
 
For kunder, der har opbrugt eksisterende lagre eller ikke har haft mulighed for at deltage i auktionen, vil det fortsat være muligt at købe skind på Private Treaty frem til næste auktion.
 
Der er blevet solgt knap 22,000 sælskind til en snitpris på 185 DKK - dette inklusiv alle 5 kvaliteter - hos Kopenhagen Fur i denne sæson. Sælskindene vender tilbage til auktionssalen til januar.