Video: Pelssucces i Sydkorea

Kopenhagen Fur deltog d. 24.-25. oktober i erhvervsfremstødet i Sydkorea med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Formålet var at styrke Danmarks i forvejen stærke relationer til landet.

Kopenhagen Fur benyttede lejligheden til at besøge nogle af virksomhedens sydkoreanske kunder og tage temperaturen på pelsmarkedet. Kopenhagen Fur stod desuden for et modeshow under gallamiddagen i forbindelse med erhvervsfremstødet.

- Det har været fantastisk på denne tur at se, at der er pels i rigtig mange butikker og et stort udvalg af pelsprodukter. Vi ser frem til at fokusere endnu mere på det sydkoreanske marked og få et tættere samarbejde med vores kunder, siger Jesper Uggerhøj, administrerende direktør, Kopenhagen Fur.