Chinchillamarkedet trives

9 januar 2016Auktion

Emneord Chinchilla

De danske chinchilla-avlere er blandt verdens bedste. Dyrene trives på gårdene, og det kan ses i de gode snitpriser, som chinchilla-skindene opnåede fredag, hvor de blev udbudt.

 

Chinchillasalget på januar-auktionen gik endnu engang godt. Priserne faldt 7%, og det gik hovedsageligt ud over lavkvalitetsskindene. Gennemsnitsprisen blev på 393 kroner for de regulære varer.

- Chinchilla er meget populært lige nu, og det er specielt i Italien, hvor de store kendte modefirmaer slås om vores chinchillaskind. Vi har de bedste kvaliteter og de danske chinchillaavleres skind er genetisk blå, de er ikke blånede, hvilket er en kæmpemæssig fordel. Vi har også en helt fantastisk garvning, og så længe der er så få chinchillaskind på verdensplan, som der er i øjeblikket, så vil vi have gode priser. Det høje prisniveau på chinchilla har nu varet i 3 år, og grunden til det er, at der er mangel på skind. Derudover er det et unikt produkt, der sælges fra Kopenhagen Fur, siger Stig Reinhold, som er den auktionarius hos Kopenhagen Fur, som står for salget af chinchilla-skind.

 

Chinchilla Regulære:

Salgsprocent: 98.

Gennemsnitspris: 393 kr.

Toppris: 690 kr.

Antal solgte skind: 6.976.

 

Chinchilla Undersorter:

Salgsprocent: 97.

Gennemsnitspris: 224 kr.

Antal solgte skind: 4.164.