God dyrevelfærd betaler sig også i kroner og øre

12 december 2016Dyrevelfærd

Emneord WelFur

Mink i hul

Markedsdrevet dyrevelfærd. At branchen selv tager et ansvar, der går videre end gældende lovgivning. Det gør pelsdyrbranchen med WelFur. Og det bliver i stigende grad efterspurgt af forbrugerne og brugt i brancher som forretningsmodel. Mange forbrugere er nemlig villige til at betale mere for god dyrevelfærd.

 

Det er en stigende tendens i samfundet med markedsdrevet dyrevelfærd, hvor brancher selv gennemfører tiltag for dyrevelfærden, der går videre end lovgivningen. Det er der flere grunde til, siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Sektion for Produktion, Markeder og Politik, Københavns Universitet.

-  Et af formålene er at komme lovgivningen i forkøbet. Branchen vil gerne sikre sig regler, den kan leve med og selv definere standarder, som den ved, den kan overholde, og som er rimelige. Et andet formål er at imødekomme forbrugerønsker. Branchen erkender, at der er et behov fra nogle forbrugere, som gerne vil betale mere for højere dyrevelfærd. Et tredje formål er at hæve niveauet. Alt i alt giver det branchen større medejerskab, når den tager mere ansvar, siger han.

De gode eksempler

Der er mange eksempler på markedsdrevet dyrevelfærd. Faktisk bugner især køledisken med vellykkede eksempler, hvor brancher har skabt et brand, som forbrugerne gerne betaler lidt ekstra for.

- Det oplagte eksempel er jo Ø-mærket for økologi. Det har fået en klar anerkendelse og vid kendskabsgrad. Det er et godt eksempel på, at branchen har lagt nogle standarder, som forbrugerne er villige til at betale en væsentlig merpris for. Skrabeæg er også et eksempel på en standard, hvor producenterne typisk får en merpris. Friland, som er mærket for kød fra fritgående svin, er også et godt eksempel og meget anerkendt blandt forbrugerne, siger Henning Otte Hansen.

Vigtigt at samle hele Europa

Omvendt findes der også en del eksempler på, hvornår markedsdrevet dyrevelfærd ikke gavner. Henning Otte Hansen nævner supermarkedskæder, der kæmper mod hinanden ved at have deres egne dyrevelfærdsmærker. Han mener, det kan forvirre forbrugerne, fordi det bliver en jungle af forskellige mærker, og fordi forbrugerne ikke kan vide sig sikre på, hvad mærkerne står for. Derfor mener han også, at det er et vigtigt faktum, at WelFur samler hele den europæiske pelsdyrbranche. 

- Det, at hele den europæiske pelsdyrbranche har ét fælles europæisk brand, er helt unikt. At man går sammen og har ét mærke, der gælder for alle leverandørerne. At der kun er ét sæt standarder. Man får et robust brand med høj troværdighed og tillid, og jeg tror, det kan blive rigtig godt for branchen. Det er også med til, at man ikke får ulige konkurrencevilkår i og med alle lande er med og skal leve op til de samme standarder. Det kan jo være en fordel for de danske avlere, fordi de allerede har så høje standarder, så det kræver ikke de store omlægninger eller investeringer. Jeg er overbevist om, at alt dette tilsammen betyder, at WelFur vil gavne producenternes bundlinje, siger han.

God dyrevelfærd - bedre produkt

God dyrevelfærd betyder desuden et bedre produkt, som avleren får en højere pris for. WelFur er ikke bare en certificering, men også et redskab til hvordan man netop kan optimere produktionen. Det siger chef for Forskning og Diagnostik Peter Foged Larsen:

- Mink er et dyr, hvor god pasning virkelig betaler sig. Har man en høj WelFur-score, tjener man alt andet lige også flere penge på sin produktion, end hvis man har en lav score. WelFur er populært sagt 30 års forskning, som er kogt ned i fire velfærdsprincipper. Hvis man kigger enkeltvis på indikatorerne for disse principper, så er der en økonomisk sammenhæng til en høj WelFur-score. Hvis man ikke har god fodring, får man færre hvalpe og dårligere vækst og derved en dårligere pris osv. Så alt i alt er der heldigvis god økonomi i at have en høj WelFur-score.

 

Europæerne vil gerne betale mere for god dyrevelfærd

  • - 59% er villige til at betale mere for produkter, der stammer fra dyr med høj dyrevelfærd.
  • - 52% kigger efter dyrevelfærdscertifikater, når de køber produkter.
  • - 47% synes ikke, der er tilstrækkeligt udvalg af dyrevelfærdvenlige fødevareprodukter i forretninger og supermarkeder. Det er en stigning på 9 procentpoint fra Eurobarometer-undersøgelsen i 2006.

 

Tallene stammer fra en undersøgelse af europæiske borgeres holdning til dyrevelfærd bestilt af Europa-Kommissionen. Undersøgelsen er lavet med ansigt til ansigt-interviews med 27.672 borgere med forskellig social og demografisk baggrund og fra samtlige 28 medlemslande.