Fantastisk indløsningsprocent

En ny rekord. Aldrig før har Kopenhagen Fur oplevet, at kunderne har indløst så mange skind i en enkelt uge op til promtdagen d. 7. marts.

- Af de 5,9 millioner skind, som vi solgte på februar-auktionen, har kunderne indløst 2,7 millioner skind på en uge, fortæller Brian Tufvesson, kundechef hos Kopenhagen Fur.

- Det har jeg aldrig oplevet før, tilføjer han.

Årsagen til den høje indløsning skyldes, at det kinesiske nytår og Hong Kong Fur fair i år er faldet på en sådan måde, at de kinesiske kunder først nu har haft mulighed for at indløse skindene.

Indløsningsprocenten for januar-auktionen er i skrivende stund cirka 64 procent og omtrent 57 procent for februar-auktionen. Dermed er den samlede indløsningsprocent cirka 60 procent.