Video: De studerende er fremtiden

28 januar 2015Mode & Livsstil

Emneord Imagine TalentsModeugerCopenhagen Fashion Week

Tirsdag aften præsenterede Kopenhagen Fur "Imagine Talents 2015", der er pelsauktionshusets nyeste skud på stammen af internationale designprojekter. Her fremviste 21 særligt udvalgte designstuderende fra Danmark, England, Frankrig, Japan, Kina og Korea hver deres bud på fremtidens pelsdesign ved en stor event i Industriens Hus. Mere end 800 gæster, der talte prominente navne fra politik, erhvervsliv og kultur samt presse og indkøbere fra hele verden, var til stede, da det danske pelsauktionshus fejrede fremtidens talenter og deres unikke og ambitiøse bud på innovativ pelsmode.