Mink giver også varme til parcelhuse

20 august 2015Minkavl

Emneord

Mink og biogas

Find link til TV Avisens indslag nederst i artiklen.

Snart skal gyllen fra minkavler Søren Kargo Jensens farm igennem et biogasanlæg, inden den kommer på marken - en proces, der både skaber grøn energi og gør gyllen mere miljøvenlig.

 

I dag kører minkavler Søren Kargo Jensen gylle fra sin minkfarm ud på markerne, som den er. Men i fremtiden skal den først igennem et biogasanlæg.

Både for at mindske forureningen og lugtgener begyndte 50 lokale landmænd - heriblandt minkavler Søren Kargo Jensen - at arbejde med at skabe et biogasanlæg i Holsted tilbage i 2008.

Værket indvies på fredag, og det er Danmarks største biogasanlæg koblet direkte på naturgasnettet. Det kommer til at kunne varme knap 8.000 parcelhuse op - så det er ikke kun pelsen fra minken, der giver varme.

Supplement til minkenes skind

Søren Kargo Jensen og de andre leverandører ejer en del af biogasanlægget i Holsted, og minkavleren håber, at gassen bliver et supplement til minkenes skind.

Gamle madvarer bliver i stigende grad lavet om til energi og varme. Energistyrelsen vurderer, at produktionen af biogas vil være tredoblet inden år 2020.

Se indslaget fra TV Avisen om anlægget og minkavler Søren Kargo Jensens bidrag her.

 

Læs også: Video: Er pels bæredygtigt?

Læs også: Sæl og kniplinger forenes i bæredygtigt design