Street og sporty pels fra Fyodor Golan

17 september 2014Mode & Livsstil

Emneord

Sportswear-genren blev udfordret, da de to upcoming designere Fyodor Podgorny & Golan Frydman viste, hvordan et sporty udtryk møder lækker pels på catwalken ved London Fashion Week.

 

I et samarbejde med Kopenhagen Fur har det lettisk-israelske designpar brugt minkskind i kombination med hightechmaterials til at skabe et moderne streetwear med et sporty udtryk. Der er lagt stor vægt på de tekniske sammensætninger af materialer, og ifølge Workshop Manager Thomas Andersen kan parret noget helt særligt.

- Fyodor og Golan skaber noget nyt. De bidrager med at skabe fur-fashion og ikke bare fur-fur, fortæller han.

Kollektionen blev da også velmodtaget i London, da den blev præsenteret på catwalken, og Kopenhagen Studio er glad for resultatet. Derfor har de også allerede indledt endnu et samarbejde med designparret om vinterkollektionen  for 2015.

I foråret besøgte de to designere en dansk minkfarm. Du kan se mere fra deres besøg her: