Pelsvinder: Det er den vildeste tirsdag nogensinde

5 marts 2014Mode & Livsstil

Emneord SPOTAFUR

Der var både overraskelse og glæde, da Kopenhagen Fur overraskede vinderen af #SPOTAFUR

Der var smil over hele linjen, da Kopenhagen Furs #spotafur-konkurrence kulminerede med en overraskelse, som gav vinderen den bedste tirsdag nogensinde.

 

Kopenhagen Fur har gennem de seneste fem måneder haft en billede-konkurrence kørende på Facebook og billedtjenesten Instagram. Konceptet var simpelt: Del et billede af en lækker pels, og du har muligheden for at vinde en pels fra Day Birger et Mikkelsen.

Deltagere fra hele verden havde uploadet deres billeder med hashtagget #spotafur, men det blev altså den unge designstuderende Camilla Bergine Hvid, som løb med den store præmie. Hendes indlæg havde ifølge juryen bag kåringen et frisk pust med ungdommeligt snit og design. Motivet, som hun havde deltaget med, var et streetwear-outfit i grøn kaninpels, som hun havde designet i forbindelse med afgangseksamen på designskolen TEKO.

- Det er helt fantastisk og fuldstændig vildt. Jeg har deltaget med flere billeder, fordi jeg tænkte, den her konkurrence skal jeg bare vinde, siger Camilla.

Overraskelsesmomentet, hvor et kamerahold fra Kopenhagen Fur braste ind hos Minus i Ikast, hvor camilla arbejder, var helt urealistisk for den heldige vinder.

- Der kom to fyre ind og sagde mit navn. Jeg tænkte, at det kan ikke være mig, de mener. Men så sagde han mit navn igen, og så gik det op for mig, siger Camilla og konstaterer: Det er den vildeste tirsdag nogensinde.

Fantastisk præmie

Førstepræmien i konkurrencen var en minkpels fra det danske designhus Day Birger et Mikkelsen, som har samarbejdet med Kopenhagen Fur omkring deres seneste kollektion. Og pelsen var helt perfekt til Camilla.

-Jeg kommer til at gå med den hele året. Så må jeg bare have T-shirt inde under, og jeg kommer til at se fantastisk ud på de kolde sommeraftener. Jeg er bare så glad for den.

Du kan også følge Kopenhagen Fur på Facebook.com/kopenhagenfur eller Instagram.com/kopenhagenfur