The Economist: Sådan blev danskerne bedst

5 maj 2014Minkavl

Emneord Economist

Danmark er en af de helt store spillere, når det kommer til pels. The Economist har kigget nærmere på den danske verdenssucces.


Danske mink er verdens bedste. Det viser både kvalitet og priserne for skindet, og nu kalder det engelske nyhedsmagasin, The Economist, danskerne for mestrer af den globale pelsbranche, og sammenligner, hvad Kopenhagen Fur er for pels med, hvad Hollywood er for film.

- Avlerne bruger avancerede maskiner, som sprøjter præcis den korrekte mængde minkfoder ind i hvert af burene med udgangspunkt i dyrenes størrelse og tidspunkt i avlscyklussen. De bryster sig også af, at intet går til spilde. I Århus, Danmarks næststørste by, kører de lokale busser på biobrændsel, som delvist bliver lavet af kroppene af slagtede mink. Sådan bliver den danske tilgang til minkavl beskrevet i artiklen, som er et indlæg skrevet på magasinets blog, Schumpeter .

The Economist beskriver avlernes gode samarbejde igennem Kopenhagen Fur, som sikrer dem den nyeste viden inden for alt fra nyeste avlsteknikker til hvad køberne efterspørger af farver. Magasinet omtaler også Kopenhagen Fur's store eksport til Kina, der udgør en tredjedel af Danmarks samlede eksport til Kina.

- I 1993 besøgte Torben Nielsen, nu administrerende direktør, Kina, og så fremtiden. Europas pelsindustri var i krise: mange forbrugere var begyndt at se branchen som skrækkelig. Selv dem som spiste kød og gik med koskind på sine fødder. Seks år forinden havde the Hudson's Bay Company i Canada, verdens ældste pelsfirma, solgt sin auktion. Men nu begyndte det Kinesiske Kommunistparti at prædike, at det var strålende at blive rig, og kineserne byttede deres Mao-tøj ud med vestens prangende tøj. Torben Nielsen satte sig for at overbevise dem om, at mink var det ultimative symbol på succes ved at iværksætte reklamer med magtfulde mænd og deres pelsklædte kærester og modeshows,   står der i artiklen, som en af grundende til den danske pelssucces.