Minkavler for et par dage - del 2

6 maj 2014Minkavl

Emneord

Dansk Pelsdyravls redaktør Heidi Cecilie Lorvik er i praktik på en minkfarm i denne uge. Her skal hun lære om livet på farmene. Hun er derfor på Bornholm hos Jørn og Maja Holm-Jensen, som  har sagt ja til at få en praktikant for nogle dage. Her kan du læse om Heidis anden dag i praktik.

- Prøv at komme her, kalder Jørn.
Han beder mig lytte under halmen i redekassen, men jeg kan intet høre.

- Den har fået hvalpe i nat, konstaterer han.

Jeg spørger, hvordan han kan vide det. Det kan han åbenbart se på den måde, tæven har rodet rundt i halmen på. Et par bure længere henne konstaterer han igen ved hjælp af sin slags sjette sans for mink, at en tæve er i gang med at få hvalpe - uden han kan se den.

Klokken er 6.30, og vi er i gang med at se, om der er kolde hvalpe, som Jørn kalder det.

Vi går ned langs burene og kigger ind for at se, om der skulle ligge hvalpe ude i kulden. Vi finder nogle stykker, og der har også været en lidt højere dødelighed i år blandt hvalpene på farmen, fortæller Jørn uden at være helt sikker på, hvad det skyldes.

I et andet bur er der en tæve, som ikke har spist sin mad og virker lidt sløj. Den skal behandles med det samme. Jørn spørger, om jeg har mod på det. Jeg har allerede prøvet at give smågrise jern-indsprøjtninger, da jeg som 14-årig var i landbrugspraktik, så det har jeg. Jørn holder tæven og instruerer mig i at tage dens bagben og give indsprøjtningen der, hvor der er blødt. Sådan! Nu må vi bare håbe, at det hjælper.

Senere, da vi går i gang med det daglige tjek af hvalpene i redekasserne, ser det til Jørns store glæde rigtig pænt ud hos de hvide, hvor der kun endnu er et par tæver, der endnu ikke har født. De har fået nogle gode kuld både i antal og drøjde. Der er dog stadig et par, der skal flyttes rundt til plejemødre, men også nogle, der kan tage en ekstra hvalp eller to ind.

Da jeg er på vej tilbage til række 1 for at lægge en plejehvalp over til en tæve, får jeg øje på noget på jorden. Det viser sig at være en hvalp, der har forvildet sig ud af redekassen og er faldet ned på jorden. Jeg bøjer mig ned for at se, om der er liv i den. Det er der heldigvis, men den er blevet lidt kold. Jeg går over med den til Jørn, som studerer den grundigt.

- Vi giver den til Maja. Så passer hun på den og får varmet den.

Imens kigger vi til en masse hvalpe. Vi tæller, skriver ned, flytter rundt og behandler.

I løbet af dagen dukker der også andre opgaver op end at tilse hvalpe og fodre. Der skal sættes net op ved minkrækkerne. En del fugle har nemlig på det sidste inviteret sig selv på middag bestående af minkenes foder. Så nu må kreativiteten i spil for at holde de ubudne middagsgæster ude. Det sørger én, som hjælper Maja og Jørn, for. Der er nemlig mange hvalpe endnu, som skal følges op på.

Senere kigger Jørn og jeg til hvalpen, som var faldet på jorden. Den har fået varmen, men Jørn er i tvivl om, hvorvidt den har slået sig. Det vil sandsynligvis først vise sig om nogle dage. Vi finder en plejemor til den i mellemtiden. Da vi er sikre på, at hun har taget hvalpen til sig, skriver Jørn på kortet: "Heidis hvalp."

- Jeg skal nok ringe til dig og fortælle dig, om den klarer sig, siger Jørn til mig. Jeg krydser fingre, men i morgen, inden jeg skal tilbage til København, skal jeg helt sikkert forbi og se til den.

Læs del 1 her.

Læs del 3 her.