Højtstående organisation besøger Kopenhagen Fur

19 maj 2014Afsætning

Emneord

IGC_bred

Kopenhagen Fur kunne endnu en gang byde prominente gæster velkomne, da den internationale organisation, IGC, var på besøg i forbindelse med et topmøde.

Danmark er i perioden den 1. juni 2013 - 31. maj 2014 formand for den internationale organisation IGC (Intergovernmental Consultations), som er den vigtigste samarbejdsorganisation af sin art i den vestlige verden inden for asyl, flygtninge og indvandring, og dermed også for visum.

Samarbejdet består af højtstående embedsmænd fra 17 lande (Danmark, Holland, Belgien, New Zealand, Canada, Norge, Finland, Spanien, Frankrig, Sverige, Tyskland, Schweiz, Grækenland, Storbritannien, Irland, Australien og USA).

Danmark har valgt temaet: "Increasing Economic and Trade Relations with Emerging Economies: Consequences for Immigration Systems" i sin formandstid, med fokus på BRIK-landene, dvs. Brasilien, Rusland, Indien og Kina, samt på Tyrkiet og Indonesien.

I den forbindelse besøgte en delegation Kopenhagen Fur den 19. maj i forlængelse af et topmøde i Danmark. Besøget blev blandt andet aflagt for at vise de tiltag Kopenhagen Fur anvender for at promovere salget af skind til kinesiske og russiske købere.

IGC er det globale team, som på tværs af nationer udarbejder politikker for fremtidens udvikling indenfor arbejdsstyrkens frie bevægelighed, herunder også udstedelse af VISA og besøgssystemer. Det er naturligvis vigtigt og dejligt, at Kopenhagen Fur via Justitsministeriet bliver inviteret til at være vært, og tale om de særlige forhold, som i fremtiden kunne gøre en forskel for Kopenhagen Fur, når vi skal have kunder til auktionen, siger Kenneth Loberg, Marketing- and Business Development Director for Kopenhagen Fur.