EP-kandidater på farmbesøg

22 maj 2014Minkavl

Emneord

Jørn Dohrmann - EP-kandidat for Dansk FolkepartiAnders Vistisen - EP-Kandidat for Dansk FolkepartiAsger Christensen - EP-kandidtat for VenstreOle Christensen - EP-kandidtat for SocialdemokraterneMorten Helveg (R) besøgte i april minkavler Knud Vest ved Roskilde.

Flere kandidater til Europaparlamentsvalget har været en tur på minkfarm til forskellige arrangementer. De var alle enige om, at pelsdyravl er noget, vi i Danmark kan være stolte af.

 

I løbet af maj måned har der været tre arrangementer på minkfarme i forbindelse med valget til Europaparlamentet. Et af dem var på Peter Hindbos spritnye farm ved Kolding. Her var blandt andre EP-kandidaterne Asger Christensen (V) og Jørn Dohrmann (DF) mødt op til farmbesøg efterfulgt af en veloplagt paneldebat i et pakket havetelt

- Det er super rammer om en EU-debat. Hvis det havde været i et forsamlingshus, så havde der højst været 15 mennesker, sagde Asger Christensen (V).

Kandidaterne var imponerede over minkfarmen og forholdene på den.

-Det er en rigtig flot farm, og man kan se, at Peter har gjort meget ud af den. Den er helt i top, og man kan fornemme, at dyrene føler sig trygge her. Danmark er foregangsland i denne branche, og andre lande kan godt lære noget af, hvordan minkbranchen foregår her, sagde Jørn Dohrmann (DF).

Til stor gavn i Nordjylland

I Nordjylland havde minkavler John Elling besøg af EP-kandidat Ole Christensen (S) og forhandlingssekretær Vagn Henriksen fra 3F. De to var taget ud for at se en moderne minkfarm og for at få en snak om vækst og arbejdspladser i Nordjylland. De var enige om, at minkavl er en erhvervssektor, som er til stor gavn for Danmark - og i særdeleshed for Nordjylland.

- Det er et iøjnefaldende faktum, at minkavl er blandt de få brancher, der reelt vækster og dermed kan tilbyde jobmuligheder i det nordjysker, sagde Ole Christensen (S).

Erhvervet skal bakkes op

På Solskov Minkfarm ved Hedensted var EP-kandidat for Dansk Folkeparti Anders Vistisen på visit. Her blev han vist rundt af Jørgen og Tage Pedersen, som ejer farmen. Det er ikke første gang, politikeren er på farmbesøg, og som de andre gange, var han imponeret over det, han så.

- Jeg har fået bekræftet det indtryk, som jeg tidligere har oplevet, når jeg har besøgt andre minkfarme, nemlig at der er styr på tingene. Det er et erhverv, der bidrager med en meget stor eksport, og så længe vi sikrer dyrevelfærden, mener jeg, vi skal bakke op om erhvervet, sagde Anders Vistisen (DF).

Og Venstre-kandidaten Jess Myrthu og de Radikales Morten Helveg Petersen lagde vejen forbi et par minkfarme under deres valgkampagne. Jess Myrthu var således i Grindsted hos minkavler Torben Madsen, mens Morten Helveg Petersen besøgte Knud Vests farm nær Roskilde.