Voxpop: Det synes kunderne om den nye tilbygning

17 juni 2014Auktion

Emneord

Fotos fra den nye bygningFotos fra den nye bygningFotos fra den nye bygning

Vi spurgte kunderne ved Kopenhagen Furs juni-auktion, hvad de synes om den nye tilbygning i Glostrup.

Liu

Liu Xuhe, Kina: "Jeg kan rigtig godt lide haven. Det er dejligt at man kan sidde ned, når man er ude for at ryge, og så kan jeg specielt godt lide vandet. Fisk betyder meget i Kina, og de her fisk betyder glæde og velstand. Det eneste, der mangler, er bare flere fisk. Mange flere fisk!"

aleatin

Aleatin Gürmüç, Tyrkiet - bosiddende i Finland: "Det er godt med et afslappende sted for kunderne. En dag, som i dag, hvor solen skinner, er det perfekt med en gårdhave, hvor man kan sætte sig ud med en cigaret. Så jeg synes, det er rigtig godt, at den er kommet."

Christiano

Cristiano Biancalani, Italien: "Både haven og den nye tilbygning er meget frisk og moderne. Jeg ved ikke, om det var noget jeg savnede før, men det er i hvert fald et rart sted at være. Især her om sommeren er det dejligt at kunne sætte sig ud."

Archi

Archie Kasakevich, Canada: "Det er hyggeligt. Det er stressende på auktionerne, så vi har brug for den her atmosfære med natur. Jeg elsker natur, og føler mig mere hjemme, når der er sådan et område, så det var en dejlig overraskelse at møde op til. Det giver en meget varmere atmosfære, når der er noget natur."