Kopenhagen Fur åbnede modeugen

29 januar 2014Mode & Livsstil

Emneord KinaCopenhagen Fashion WeekDanmarkModeuger

Designet af Anne Sofie MadsenDesignet af Anne Sofie MadsenDesignet af Anne Sofie MadsenDesignet af BeautyBerryDesignet af BeautyBerryDesignet af BeautyBerryDesignet af Freja DalsjöDesignet af Freja DalsjöDesignet af Jamy Wee Designet af Jamy Wee Designet af Jamy Wee Designet af Jean PhillipDesignet af Jean PhillipDesignet af Jean PhillipDesignet af YouZDesignet af YouZDesignet af YouZ

Onsdag åbnede Kopenhagen Fur den københavnske modeuge med et stort, internationalt modeshow på byens rådhus. Mere end 800 gæster, der talte prominente navne fra politik, erhvervsliv og kultur samt presse og indkøbere fra hele verden, så med, da det danske pelsauktionshus viste, hvordan pelsmoden kommer til at se ud i til efterår/vinter 2014.

 

Kopenhagen Fur havde inviteret tre danske og tre kinesiske designere til at vise deres bud på pelsmoden anno 2014 under Copenhagen Fashion Week. Som showets titel "East West Fusion" slog fast, fejrede man ikke alene fusionen på catwalken mellem stiludtryk og kulturer, men også den eksportsucces Kopenhagen Fur oplever. Minkskind udgør i øjeblikket en tredjedel af den samlede danske eksport til Kina og Hong Kong, hvilket blev markeret med masser af sjove aktiviteter på Rådhuspladsen.

East West Fusion

Mødet mellem de kreative kræfter og verdens største pelsauktionshus resulterede i både nyskabende pelskreationer fra designerne.

De danske designere, der talte Freya Dalsjö, Anne Sofie Madsen, Jean//phillip, præsenterede bl.a. pelskåber med grafiske islæt og kreative nyfortolkninger med klare referencer til den moderne hip hop kultur og nordisk, funktionel herremode. Kina var repræsenteret ved JAMY WEE, YouZ samt Beautyberry, der alle fremviste mere klassiske pelsdesign med fokus på volumen. Forskellige kombinationer af pels - f.eks. mink og ræv - var fremherskende og skabte et ekstravagant helhedsindtryk.

Kinesisk nytår på Rådhuspladsen

Inden gæsterne trådte indenfor i varmen for at se det store pelsshow, kunne de nyde synet af pelsklædte kvinder, der uddelte fortune cookies, mens der var dragedans opført af Dansk Kinesisk Kulturforening, der i anledningen af de kinesiske nytår var mødt talstærkt op på Rådhuspladsen.