Styr på pelsen

7 februar 2014Auktion

Emneord Voluntør

voluntoerbred

Volontører fra både Italien, Grækenland, England og Kina har fra den 3.-7. februar taget Kopenhagen Furs voluntørkursus. På kurset lærer deltagerne sorterings- og auktionsprocedurer i både teori og praksis.

 

Det har været en travl uge for de 12 volontører, der fra mandag d. 3. februar til fredag d. 7. februar har været på kursus i Kopenhagen Furs bygninger i Glostrup, hvor de primært har lært, hvordan man ser forskel på kvaliteten af pels. Her har de blandt andet haft mulighed for selv at have fingrene i pelse af forskellige klassificeringer.

En af volontørerne var Anne Anderson fra England, som ejer The Beverley Hat Company i byen York.

- Jeg tog på kurset for at lære at se forskel på en god og en dårlig pels. Når jeg kommer hjem, skal jeg gennemgå mine gamle pelse og sortere dem, så jeg kan bruge de dårlige til at øve mig på. Jeg kunne ikke finde ny pels i England. Jeg ved ikke, hvor jeg skal lede, og der er ingen ekspertise i det. Så jeg har brugt gamle pelse til at lave hatte af. Jeg skal ikke med til auktionen, fordi jeg kun skal bruge nogle enkelte skind, men dem køber jeg her i København.

Kopenhagen fur holder også længere og mere dybdegående kurser fra den 24. marts til 9. april 2014 og den 27. maj til den 19. juni 2014. Marco Santi fra Italien har planer om, at vende tilbage til juni-kurset.

- I de seneste fem dage, har vi lært om de forskellige pelstyper og hvad vi først og fremmest skal kunne genkende i et skind. Det har været så intenst, at jeg måske har glemt halvdelen om to uger, så jeg vil gerne tilbage på et længere kursus, for at få mere tid til at fokusere på at klassificere skind. Det ser måske let ud, men det er svært!