Sælskind på podiet i Rundetaarn

25 august 2014Mode & Livsstil

Emneord

En collage af sæl fremvist af tekstildesigner Charlotte Bodil Hermansen og keramiker Lene Roehrig Kjær- Vi har leget med sæl, som er et meget ædelt materiale og sat det sammen med MDF plader, fortæller de.Der blevet både følt og sanset. - Et af mine succeskriterier er, at jeg kan give folk lov til at undres og mulighed for at lege

Da designgruppen Rundkant fredag den 22. august præsenterede deres nye udstilling, IKKE TALE, BARE SNAKKE var det med sælskind på podiet. I et vægudsmykningsmøbel viste tekstildesigner Charlotte Bodil Hermansen og keramiker Lene Roehrig Kjær sælen i en symfoni af materialer og former.

 

Med udgangspunkt i temaet dialog viste den nyfeministiske, kvindelige designgruppe 11 møbeldesigns frem, da gruppens anden udstilling, IKKE TALE, BARE SNAKKE åbnede i weekenden. De 22 designere fra forskellige faglige baggrunde har arbejdet sammen i par og leget sig frem til eksperimenterende møbeldesigns.

Blandt de udstillede værker var vægkunststykketMellemrum. Et abstrakt møbel på 1 x 1 meter udformet som et puslespil med bølgende brikker beklædt med sælskind, elegancelæder, uld og folie. Det er tænkt som en vægudsmykning, men man kan også stable brikkerne og bruge dem som f.eks. siddemøbel eller skillevæg.

Værket er designet af tekstildesigner Charlotte Bodil Hermansen og keramiker Lene Roehrig Kjær, og sammen har designparret eksperimenteret med materialer og processer i samtalens parafrase over et møbel.  

- Vi har leget med sæl, som er et meget ædelt materiale og sat det sammen med MDF plader, som jo langt fra har den samme status. Det giver begge materialer en helt ny identitet, og det er skønt at se, at publikum bare accepterer det og giver sig tid til at se det an, forklarer Lene Roehrig Kjær.

Materialerne spiller på kontrasterne mellem råhvid Divina uld, turkis folie, sort elegance læder og den rå Harp sæl i Autumn Red og Ringsæl i Natur. Flere af de godt 200 gæster gik helt tæt på værket og nærstuderede materialer. Sælen trak uden tvivl folk til sig, og flere kunne heller ikke dy sig for at stryge fingrene over den bløde pels.

- Et af mine succeskriterier er, at jeg kan give folk lov til at undres og mulighed for at lege. Hvis jeg kan se, de bruger deres sanser før de bruger deres intellekt, oplever jeg, at mit arbejde er lykkedes, fortæller Charlotte Bodil Hermansen.

Udstillingen kan opleves i Rundetaarn i København til og med den 28. september.