Kopenhagen Fur er med i nyt auktionsprogram

4 april 2014Auktion

Emneord Per Knudsen

DR_bred

Et filmhold fra Danmarks Radio har i deres nye programserie 'Under Hammeren' fulgt chefauktionarius Per Knudsen fra september 2013 til februar 2014.

 

Igennem Per skildres den hektiske stemning under auktionerne på Langagervej 60. Vi oplever livet i sorteringshalerne, følger med i buddene i auktionssalen, og vi møder bl.a. køkkenpersonalet, Vurderingsudvalget, ligesom vi tager på farmbesøg i Næstved sammen med Per.

- Da det blev foreslået, at jeg skulle deltage, var jeg meget i tvivl. Men efter nogle spændende auktioner med et kamerahold i hælene, glæder jeg mit til at se, hvordan resultatet er blevet, siger Per Knudsen.

Under Hammeren havde premiere den 31. marts, og det er ikke kun Kopenhagen Fur, der danner rammen om programmet. Programserien stilles skarpt på danske auktionshuse, der sælger alt fra fisk og konkursboer til antikviteter og pels.

Programserien består af 28 afsnit, og Kopenhagen Fur er med i følgende 8:

Mandag den 14. april og tirsdag den 15. april 2014 og onsdag den 16. april 2014.

Mandag den 21. april og tirsdag den 22. april 2014

Onsdag den 30. april og torsdag den 1. maj og mandag den 5. maj.

Programmet sendes kl.18.00, men der kan forekomme justeringer i sendedato og tidspunkt undervejs for eksempel på grund af påsken.