Oh! giver danskerne lidt luksus i hverdagen

30 oktober 2013Mode & Livsstil

Emneord Oh! by Kopenhagen Fur

Oh! by Kopenhagen Furs seneste kollektion er nu at finde i de danske butikker, mens det danske luksusbrands webshop nu også servicerer det europæiske marked. Det glæder direktøren, at danskerne tager så godt imod lidt luksus i hverdagen.

 

Oh! by Kopenhagen Furs eftertragtede produkter er nu at finde i femten butikker rundt i Danmark. Samtidig ruller salget i den internationale webshop af sted.

- Vi er meget glade for, at vi spredt ud over landet har mulighed for at tilbyde vores produkter til interesserede danskere. Vi oplever en stor efterspørgsel på vores pels accessories. Man vil gerne have lidt luksus i hverdagen, og det er vores små produkter med til at give, siger Patrizia Venturelli Christensen.

Fra forhandleren Thrane i Haderslev over Bindesbøl i København til Mette Freybergs butikker på Frederiksberg og i Lyngby: Listen af forhandlere er lang, og det er til gavn for både forbrugere og Oh! by Kopenhagen Fur.

- Vi har arbejdet meget med at komme ud, hvor de danske forbrugere køber luksus, og der er vi nu. Det kan vi se på vores salgstal, men også på den respons vi får fra vores kunder. Det er vi selvfølgelig meget glade for, og det giver os blod på tanden i forhold til at komme ud i flere butikker, siger Patrizia Venturelli Christensen.

Mini Clutch er særlig populær

Selvom der sælges godt af samtlige produkter, så fremhæver Patrizia Venturelli Christensen et specifikt produkt, som hun ser som en succes.

- Oh! by Kopenhagen Fur vil gerne give kunderne en følelse af luksus i hverdagen, og det gør vi blandt andet med vores Mini Clutch. Vi oplever en stor efterspørgsel på netop det produkt. Det fortæller os, at vores vision om at skabe luksus i hverdagen, kan gøres på mange måder. Det behøver ikke være en stor minkkåbe, det kan sagtens være en eksklusiv mobilholder i mink.

Du finder Oh! by Kopenhagen Furs produkter i følgende butikker:

Utzon, Århus

Nimb, København

Bindesbøl, København

Kløve & Lønberg, Charlottenlund

Søs-Tre, Hillerød

Mette Freyberg, Lyngby

Room 4, Vejle

DAY, København

Gossip Shop, København

Thrane, Haderslev

Trapholt, Kolding

Ingvard Christensen, Vejle

Filuca V, Aalborg