Kopenhagen Fur julehygger i Tivoli

13 november 2013Mode & Livsstil

Emneord Oh! by Kopenhagen FurTivoliJul i Tivoli

Tivoli
Igen i år er Kopenhagen Fur hovedsponsor for Jul i Tivoli. Derfor sælger Oh! by Kopenhagen Fur julepels i deres Tivolibod. Hele Danmarks gamle have kombinerer i år Russisk og Nordisk Jul i perioden 15. november til 31. december.

Det bliver en fest for sanserne, når Tivoli og Kopenhagen Fur åbner dørene til dette års Jul i Tivoli. De kulørte lamper og hyggelige levende lys vil bryde vinterens mørke og vil få Tivoli til at emme af julestemning. Midt i julelandskabet vil gæster fra på fredag d. 15. november kunne finde Oh! by Kopenhagen Furs salgsbod, hvor gæster vil kunne lade sig friste af pelsaccesories, som tilfører luksus til hverdagen.

- Vi glæder os til at vise Tivolis mange gæster vores unikke pelsprodukter. Den hyggelige vinterstemning, hvor varme og nærhed er centralt, matcher vores bløde produkters profil perfekt. Vi har en drøm om, at kunne tilbyde vores kunder lidt ekstra luksus i hverdagen, og hvad er så bedre for sjælen end en hyggelig tur til Jul i Tivoli, siger Direktør hos Oh! by Kopenhagen Fur, Patrizia Venturelli Christensen. 

Oh! by Kopenhagen Fur har i år designet helt særlig pynt til juletræet i ægte pels. Klassiske hjerter og kræmmerhuse i mink så blød som nyfalden sne vil derfor også kunne erhverves, når Oh! by Kopenhagen Fur åbner dørene til deres bod i Tivoli.

Nordisk jul

Det er ikke kun Oh! by Kopenhagen Fur som medbringer særlig julehygge, også Tivoli selv har arrangeret et særligt tema-afsnit med fokus på nordisk jul. Det nordiske tema, der byder på norsk, svensk og traditionel dansk julehygge, møder gæsterne allerede ved Hovedindgangen. Herfra bliver man ledt ind i et område med nordisk udsmykkede træhuse, klassisk juleunivers med juletræ på juletorvet. Klokker på grantræerne, julelys og tusindvis af glas og perlemorskugler er også med til at skabe den rette ramme om julen.

Til Jul i Tivoli er der indrettet fem spændende juleforlystelser, som ellers ikke står i Haven i sommersæsonen. Den russiske Trojka, Den sibiriske Jernbane, Den kinesiske Lygte, Svingkarrusellen og Musikkarrusellen.

Se mere om Jul i Tivoli her.

Samletjul