Ærestitler til Kopenhagen Fur

28 november 2013Minkavl

Emneord Kopenhagen FurKinaTorben NielsenKenneth LobergChina Fur Association

Markedstilstande, handelsvilkår og produktudvikling var blot nogle af de emner, som blev vendt, da 300 medlemmer fra den internationale pelshandel mødtes i Kina.

 

En etablering af en international kommunikationsplatform mellem den kinesiske og den globale pelshandel. Det var motivationen bag en længerevarende konference, som var arrangeret af China Fur Association og Kopenhagen Fur, og som løb af stablen tidligere på måneden.

Dette var den hidtil største forsamling af ledende topfolk fra den internationale pelsmarked, og det havde til formål at bygge videre på den kinesiske markedsposition, hvor Kina nu besidder en større rolle i verden og den globale pelshandel.   

Et spændende resultat

Under konferencen fik både Torben Nielsen, adm. direktør i Kopenhagen Fur, og Kenneth Loberg, salgsdirektør i Kopenhagen Fur, tildelt ærestitler som henholdsvis formand og næstformand.

- Igennem årene har Kopenhagen Fur været engageret i at fremme den kinesiske pelshandel til et internationalt niveau. Dette har vi blandt andet gjort ved via vidensdeling og konsolidering af resurser. Det årlige møde mellem den internationale pelsindustri er utvivlsomt et af de mest spændende resultater i kølvandet af det tætte samarbejde mellem Kopenhagen Fur og den kinesiske pelshandel, fortæller Kenneth Loberg.

Den årlige konference er blevet mødt med positiv respons fra den globale pelsverden. Blandt de deltagende var ledere fra fire større auktionshuse. Formanden fra det italienske MIFUR, repræsentanter fra det græske kammer for pelshandel, samt mange andre pels virksomheder fra Hong Kong og det kinesiske fastland.

Kreativitet på catwalken

Under konferencen blev der også mulighed for at vise det seneste nye fra modeverdenen. Her var det Kopenhagen Center of Creativity samt førende kinesiske producenter som fik mulighed for at fremvise danske koncepter og designteknikker. Konferencen, som internationalt kaldes "The 2013 Annual Meeting of International Fur Trade" blev afholdt i midten af november.