Mød de danske minkavlere ved Folkemødet 2013

3 juni 2013Minkavl

Emneord Danske MinkavlereFolkemøde

Bornholmd

Fra 13.-16. juni kan du ved Folkemødet 2013 finde de danske minkavlere, som kommer med fortællingen om et moderne erhverv, som er med hele vejen fra sild til sild - fra foder til catwalk.

 

De danske minkavlere driver en bæredygtig produktion, som udover at skabe danske arbejdspladser og bidrage positivt til den danske betalinsbalance, også baserer sig på processer hvor hele dyret bliver brugt. Når minken er pelset, indgår resten af dyret nemlig i produktionen af biodiesel og kød- og benmel, som blandt andet bruges til energiformål. Ifølge formanden for de danske minkavlere, Tage Pedersen, er det på tide, at den grønne fortælling bliver fremlagt for politikere og omverden.

- Vi tager til Bornholm med fortællingen om, at minkavl er et bæredygtigt erhverv, og det gør vi under overskriften "fra sild til sild". Fra foderproduktionen, som indeholder afskær fra blandt andet fiskeindustrien, og helt frem til de internationale catwalks, som er fyldt med anden type sild, er minkavl en moderne og bæredygtig produktion. I modsætning til hvad mange tror, så bruges hele dyret og ikke kun pelsen. Minkkroppen bliver blandt andet brugt til biodiesel, som biler og lastbiler kører rundt på. Foderproduktionen baserer sig på restprodukter fra fødevareindustrien. Vi synes, at det er en skam, at den fortælling aldrig bliver fortalt, og derfor tager vi til Bornholm, siger Tage Pedersen.

Quiz-battle, fest og sol over Gudhjem

De danske minkavlere har lejet den gamle biograf i Allinge, og her vil der under Folkemødet være mulighed for at komme forbi og få en snak om minkavlernes gigantiske eksporteventyr, erhvervets bæredygtige profil og evne til at skabe danske arbejdspladser rundt i landet. Herudover sluttes ringen om silde-temaet ved at der serveres den klassisk bornholmske ret "Sol over Gudhjem" for gæsterne. Som kronen på værket holdes en Quiz-battle sammen med Væksthus Hovedstadsregionen, som handler vækst.

Folkemødet, som også er kendt som Danmarks politik-festival, løber af stablen i uge 24 og har hjemme i den nordbornholmske havneby, Allinge. Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.

Se mere på http://www.brk.dk/folkemoedet/