Skind i huset

3 december 2013Auktion

Emneord AuktionMinkSkind

Kopenhagen Fur gør klar til auktionen



Minkavlernes hårde arbejde er støt og roligt ved at hobe sig op i hallerne. Her er minkskind i alskens farver ved at blive nøje undersøgt og sorteret, så de er klar til den snarlige auktion. Dermed kan man roligt konstatere, at forberedelserne til december er skudt i gang.  Her skal gæster fra hele verden byde ind på de forskellige skind. Og pelsavlerne vil med spænding vente på at høre budene fra sidelinjen.

Dette års december-auktion byder selvsagt på mink, men sælskind vil også være at finde i auktionsrummet og selvfølgelig vender chinchilla også tilbage.

Selvom skindene fylder godt i hallerne i Kopenhagen Fur, så er de langt fra fyldt. I løbet af de nærmeste dage vil de dog efterhånden fylde mere og mere.

December-auktionen, som spænder over tre dage, er Kopenhagen Furs sidste auktion i år, og den markerer startskuddet på sæsonen.