Pelsbranchen cykler Rundt om Horsens

7 august 2013Mode & Livsstil

Emneord Cykelløb

Rundt om Horsens

Den danske pelsbranche stiller med et hold i forbindelse med cykelløbet Rundt om Horsens søndag den 18. august 2013. Alle i og med relation til pelsbranchen er velkomne til at stille til start.

 

Er du vild med at cykle, og har du lyst til at deltage på Kopenhagen Furs hold i et af landets bedste motionscykelløb Rundt om Horsens sammen med andre cykel interesserede pelsfolk, så er det nu, du skal op af sofaen.

Pelsdyravlere, familiemedlemmer, medarbejdere, leverandører, ansatte i Kopenhagen Fur og alle andre med relation til branchen er velkommen til at deltage på holdet.

Løbet køres i et kuperet terræn i skøn natur omkring Horsens. Der køres på fire forskellige ruter 22, 62, 100 og 145 km, og det er ikke uden grund, at de to længste ruter kaldes Danmarks hårdeste på de respektive distancer, 100 og 145 km. Derfor kræver disse distancer også en vis formåen og form på cyklen. Det er selvfølgelig frivilligt hvilken rute, man vil køre, men vi tror flest vil tilmelde sig ruten på 100 km.

Alle deltagere får Kopenhagen Furs nye flotte cykeltrøje.

Man kan tilmelde sig online her indtil den 11. August eller på selve løbsdagen indtil en halv time inden start.

Husk ved tilmelding under klub at skrive: Kopenhagen Fur

Efter tilmelding skal man kontakte tovholder John Papsø på jpa@kopenhagenfur.com og oplyse trøjestørrelse.

Trøjen vil blive uddelt på selve løbsdagen.