Ny minktype introduceres ved april auktion

16 april 2013Minkavl

Emneord Kopenhagen FurAuktionMoondust

Moon_dust_bred

Når Kopenhagen Fur åbner dørene i Glostrup til sæsonens tredje auktion, bliver det med en helt ny minktype i udbud. Moondust er navnet på den nye type, som er pæredansk og resultatet af intens avlsarbejde fra minkavler Carsten Susgaards side.

 

651. Så mange minkskind af den nye type ved navn 'Moondust' skal sælges ved Kopenhagen Furs forstående auktion. Den nye type er fremavlet af minkavler Carsten Susgaard fra Ulfborg. Carsten Susgaard opdagede ved et tilfælde den nye minktype for syv år siden, og efter flere års målrettet arbejde har typen nu vokset sig stor nok i antal til at blive solgt på auktion.

Ikke en færdig type

Skindtypen, som overvejende har lys underuld og mørke, er ifølge skaberen ikke fast defineret endnu. Markedet skal være med til at bestemme den endelige form, og derfor er Carsten Susgaard ikke afklaret om den endelige form.

- Jeg har med vilje holdt alt i spil, for der er ingen, der ved, hvad der kan få gode priser på auktionerne, siger Carsten Susgaard.

Det er ikke gået ubemærket hen, at der er dukket en ny minktype op på Carsten Susgaards farm. Flere avlere har vist interesse for at købe Moondust-avlsdyr.

Det foreløbige salgsprogram for Kopenhagen Furs april auktion afslører, at der lørdag d. 20. april skal sælges 397 hanskind og 254 tæveskind af typen Moondust. Det skal blive spændende at se, hvilket prisleje den nye type lander på, og her på hjemmesiden vil du under auktionen blive fulgt op på salget.

Dansk Pelsdyravl april 2013 byder på flere artikler om Carsten Susgaard og avlsarbejdet bag den nye minktype. Du kan læse bladet online her.