Sexet kjole vinder Den Gyldne Pelsnål 2012

11 oktober 2012Mode & Livsstil

Emneord Kopenhagen FurDen Gyldne Pelsnål 2012

Med sin mønstrede kjole vandt strøg Lærke Koldskov fra TEKO i Herning til tops ved årets Den Gyldne Pelsnål.

 - Jeg har gået efter en kjole, som alle kvinder gerne vil have. Jeg gik efter at forene noget sexet, classy med det urbane og et street look. Den her oplevelse har givet mig blod på tanden, og jeg skal også arbejde med pels i mit afgangsprojekt fra TEKO, siger Lærke Koldskov.

På TEKO har Lærke Koldskov arbejdet med pels i et valgfag. Her modtog af bundtmagere fra Kopenhagen Studio, der underviste som gæstelærere.

 - De var utrolig dygtige til at lære fra sig og inspirere, og det har så fået en ekstra dimension ved at komme ind og arbejde på Kopenhagen Studio, siger Lærke Koldskov

Dommerne roste i deres vurdering især kjolens evne til at fremhæve kvindeformen i stedet for at skjule den.

- Vinderen har lavet et flot design, som er grafisk og holder et stærkt mønster. Det hele er meget moderne - både i design og farvevalg - såvel som smukt. Konstruktionen sidder pænt og det er flot med de forskellige dimensioner, der er lagt i mønsteret. Det færdige resultat fremstår både organisk og grafisk. Den er - med andre ord - bare skide-flot, lød dommernes begrundelse af deres valg.

Med i opløbet var Katrine Therese Nielsen og Stephanie Møller, begge fra Designskolen Kolding. Der var også stor ros til dem fra dommerne, der ikke lagde skjul på, at det havde været en svær beslutning.

- Vi har set tre kunstværk med hver deres forskellige historie. Man kan se der er blevet lagt et kæmpe arbejde i alle tre styles, men de er samtidig brugbare. Alle har brugt pels naturligvis, men det er tøj, som man kan have på og have det godt i, lød det fra dommerne.