Pels på podiet

7 marts 2012Mode & Livsstil

Emneord Kopenhagen FurGucciFendiDior

Verdens mest indflydelsesrige modehuse elsker pels. Det stod klart, da vintermoden 2013 blev fremvist på de prominente catwalks i New York, London, Milano og Paris.

Der er aldrig før set så meget pels, som det var tilfældet under disse modeuger. Toneangivende modehuse som Gucci og Fendi gjorde sig bemærket med traditionelle pelskraver og kåber, mens Dior havde kreeret en smuk fest-clutch i sart, grå swakara og gammelrosa mink.

Pels blev også anvendt på mere utraditionel vis. På podierne blev pels præsenteret i smukt sammenspil med lette og tunge materialer, som delikate læderhandsker og massive strik-kreationer. Marc Jacobs viste en oversize, rød pelshat, der trak megen opmærksomhed under New Yorks fashionweek. Det samme gjorde den 80'er inspirerede, hippe herredunejakke med pelsærmer i pink fra Astrid Andersen, der vakte begejstring hos Londons modehær. Der var desuden kolorit på pelsen, der både sås i klar grøn, lilla og forskellige dusch farver.

2013 står i pelsens tegn - se selv i vores galleri nedenfor.