Oh! by Kopenhagen Fur har danmarkspremiere i Herning

30 marts 2012Mode & Livsstil

Emneord Kopenhagen FurOh! by Kopenhagen FurHerning 2012Skindudstilling

På skindudstillingen i Herning har danskerne for første gang mulighed for at se nærmere på Kopehagen Furs nye brand, Oh!. Sløret blev løftet første gang i starten af marts på den internationale pels- og lædermesse MIFUR i Milano.

 

Kommerciel Direktør i Kopenhagen Fur Patrizia Venturelli Christensen ser det som naturligt at lancere Oh! på dansk grund på skindudstillingen i Herning.

- Det er vigtigt at vise Oh! frem for danske minkavlere, og her er skindudstillingen det perfekte forum til at gøre det for så mange som muligt, siger hun

Baggrunden for OH! er innovativ brug af teknikker og håndværk indenfor pels. Kopenhagen Furs designcenter Kopenhagen Studio ligger inde med stor viden om pels' anvendelsesmuligheder, og den skal kollektionerne i OH! være med til at udbrede i modebranchen. Navnet for det nye brand er valgt med henblik på visionerne bag Oh!.

- Vi ønsker at overraske, forundre og vække nysgerrighed, og det dækkes godt af udbruddet "Oh!", som bruges i hele verden, forklarer Patrizia Venturelli Christensen.