- Forside
- Nyheder
- 2012
- Februar 2012
- Til modeshow med Kopenhagen Fur
Til modeshow med Kopenhagen Fur
3 februar 2012Mode & Livsstil
Anette og Maria, de heldige vindere af Kopenhagen Furs facebook-konkurrence, var begge imponerede over modeugens åbningsshow, som de kaldte helt fantastisk, overvældende og super spændende.
De var, sammen med hver deres gæst, med til showet, hvor en lang
række unge internationale talenter fremviste deres bud på
morgendagens pelsmode. Specielt den ukrainske designer Olena
Tsymbal og danskeren Morten Underbjerg vakte begejstring med deres
nyfortolkninger af pelsmoden.
- Man kan ikke længere sende en almindelig pelsfrakke på scenen.
Det skal være specielt. Men hvor var det flot, fortalte Marias mor,
Bente, efter showet.
Sidste del af præmien var rundvisning på Kopenhagen Furs
produktions- og sorteringshaller i Glostrup, hvor vinderne havde
mulighed for at se det arbejde, som ligger bag den bedste
pelskvalitet i verden.













