Mode møder velgørenhed i Vejle

15 august 2012Mode & Livsstil

Emneord FashionAidCSRDansk Mode & Textil

Danmarks smukkeste catwalk bliver søndag rullet ud ved Vejle Fjord. Og du kan komme med i en god sags tjeneste.

På søndag d. 19. august løber FashionAid for tredje gang af stablen i de smukke omgivelser foran 'Bølgen' ved Vejle Fjord. Det er Dansk Mode & Textil, der i samarbejde med Dansk Røde Kors, står bag arrangementet, der har til formål at samle penge ind til udsatte områder. Kopenhagen Fur er med som sponsor på arrangementet.

Alle er velkomne, og det koster kun 10 kroner i entré, som går ubeskåret til Dansk Røde Kors. FashionAid er Dansk Mode & Textils CSR-initiativ, og udover entréindtægterne bliver fejl- og overskudsproduceret tøj fra deres medlemsvirksomheder doneret til de udsatte steder.

Kopenhagen Fur vil sammen med blandt andet Beck Söndergaard, Missya, Hummel og Black Swan, vise kollektioner på catwalken, som vil blive åbnet af Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

Sidste år blev der samlet i alt 71.073 kroner ind.

Det er på søndag klokken 13 arrangementet finder sted.

 

http://www.fashionaid.dk/