Mode-, smykke- og pelsbranchen går sammen i unikt innovationscenter

22 september 2011Mode & Livsstil

Emneord FashionModePelsbranchenInnovation

Tre organisationer, som til sammen repræsenterer 500 virksomheder og 50 mia. kr. i omsætning, har besluttet at etablere et fælles innovationscenter i København. Med et klart kommercielt sigte skal innovationscentret være med til sikre vækst med globalt udsyn i de kreative brancher. Dansk Mode & Textil, Guldsmedebranchens Leverandørforening og Kopenhagen Fur står bag initiativet.

 

Innovation og synergi er nøgleordene. Danmark er en lille aktør i en stor verden, hvor den globale konkurrence er større end nogensinde før. Går flere virksomheder sammen om fælles udviklingsprojekter eller fælles markedsføring på nye markeder kan nye territorier erobres.

Hensigten er at skabe et unikt kommercielt, innovativt og kreativt hus i København med et tydeligt globalt udsyn og til-trækning. Et hus, der giver international genlyd og sikrer den synergi, der er en forudsætning for Danmarks fremtidige konkurrencekraft.  Huset skal være et forretningsorienteret univers, hvor der dagligt er fokus på at skabe synergi mellem 500 virksomheder, tiltrække nye virksomheder fra udlandet og skabe vækst.

Huset skal:

• Skabe en stærk funderet kommerciel "hub" for mode og design i København med globalt udsyn og rækkevidde

• Bidrage aktivt til at markedsføre dansk mode, design og København

• Stille viden til rådighed så virksomheder kan handle strategisk, taktisk og får de bedst mulige forudsætninger for vækst

• Tiltrække virksomheder, designere, studerende, events

De tre samarbejdspartnere ser store fremtidsmuligheder i innovationscentret:

- Vi har store ambitioner omkring det nye center. Huset skal blive et ikon for design, viden, innovation og forretningsud-vikling - et ikon, der også skal blive en vigtig faktor i forbindelse med markedsføringen af Danmark, som den førende nation indenfor design og mode. Dette skal ske ved at afholde events, gøre viden, faciliteter - som eksempelvis TrendStudio, laboratorier, biblioteker samt udstillings-/undervisningslokaler - tilgængelige for branchernes aktører. Alt målrettes skabelse af synergier samt innovation/forretningsudvikling i og mellem brancherne, adm. direktør Preben W. Friis, Dansk Mode & Textil.

- Organisationsverdenen er under forandring og skal bruge nye løsninger til at håndtere morgendagens udfordringer, der stiller langt større krav til virksomheders evne til at forstå, kunne omstille sig og dele viden. Hertil er kravene til at udbygge og udnytte vores netværk desuden blevet et afgørende konkurrenceparameter. Vores samarbejde, der allerede er i gang, vil målrettet hjælpe de virksomheder vi repræsenterer, til at løse disse udfordringer. Vi vil sætte vores 'viden fri', dele succeser og etablere intelligente forretningsorienterede alliancer, hvilket giver mulighed for langt større værdiska-belse både nationalt og internationalt, siger direktør Christoffer Ritzau, Guldsmedebranchens Leverandørforening

- Vi kan eksempelvis være fælles om eksportfremstød, markedsføring og andre områder. I samme bygning kan der opnås fælles aktiviteter til gavn for hele modebranchen. Kopenhagen Fur er stærke i Kina, så når vi laver shows derude, kan vi eksempelvis tage modefirmaer med i et fælles fremstød. Dermed kommer danske smykker og tøj med. Vi har også mange aftaler med kinesiske shoppingcentre og kan via vores kontakter sikre de danske virksomheder plads der. Mulighederne er mange, siger adm. direktør Torben Nielsen, Kopenhagen Fur.

I samarbejde med Københavns Kommune og Copenhagen Business Task Force ledet af Leif Beck Fallesen, er jagten på en passende bygning i Nordhavnen sat ind. I første omgang skal der bruges 6.000 kvadratmeter. Det forventes, at det nye innovationscenter slår dørene op i begyndelsen af det nye år.

bi_bred

Om Dansk Mode & Textil

Dansk Mode & Textil varetager tekstil- og modebranchens interesser. Dansk Mode & Textil har i dag 340 medlemmer fordelt på både mode og tekstil.  Medlemslisten tæller eksempelvis industrivirksomheder som Fibertex og Egetæpper, store modekoncerner som BTX Group, Ball Group, Hummel samt DK Company - og fashionvirksomheder som Noir, Elise Gug og Charlotte Sparre.

Dansk Mode & Textil's vision er at være "Mode- & Textilbranchens eget og foretrukne videncenter - branchens ambas-sadør og allianceudvikler". Visionen afdækker de 3 kerneområder, som Foreningen arbejder med, nemlig Videncenter, Ambassadør og Allianceudvikler.

Om Guldsmedebranchens Leverandørforening

Guldsmedebranchens Leverandørforening repræsenterer 95 % af omsætningen i den danske smykkeindustri og fungerer som brancheorganisation for alle professionelle leverandørvirksomheder, der arbejder med guld, sølv, diaman-ter og korpus i Danmark.

Danmark er i dag det land, der sælger flest smykker pr. indbygger i verden og er kendt for at have et af de mest innovati-ve designudtryk i verden. Alene gennem de seneste 5 år er industrien vokset fra 2 mia. til i dag at ligge på omkring 10 mia. Potentialet for en mangedobling, er til stede. Den danske popularitet skyldes en unik designforståelse, troværdighed omkring brug af ædelmetaller og diamanter sammenholdt med måske verdens hårdeste miljølovgivning. Alle vigtige parametre, der efterspørges internationalt.