Den Gyldne Pelsnål 2011 er skudt i gang

11 maj 2011Mode & Livsstil

Emneord Den Gyldne Pelsnål

Den Gyldne Pelsnål, Danmarks førende designkonkurrence for designstuderende, kører nu for 13. år i træk.

 

DGP logo

Konkurrencen som i sin tid startede som en ren beklædningskonkurrence, er igen i år udvidet til 3 kategorier: Beklædning, Homewear og Accessories.

Kopenhagen Studio har de seneste to uger besøgt forskellige designskoler i Jylland og København for at informere de studerende om konkurrencen, kvalifikationskrav og selve prisen. Interessen har været stor på alle skoler, og det bliver spændende at se hvilken kategori der i år får størst tilslutning. Sidste år var interessen for den nye kategori Homewear meget stor, og vi håber at de spændende designs fra sidste år har ansporet eleverne til igen at udforske denne kategori.

Deltagerne, som skal være studerende ved en af Danmarks designskoler, skal aflevere deres kvalifikationsdesigns senest d. 3. juni. Efterfølgende bliver 9 finalister udvalgt og til august kan de glæde sig over at få den indledende vejledning i Kopenhagen Studios workshop.

Læs mere om konkurrencen på: www.dengyldnepelsnaal.dk.