Den københavnske modeuge starter med pels

28 januar 2011Mode & Livsstil

Emneord Copenhagen Fashion WeekPelsmode

På onsdag den 2. februar ruller modedanmark igen den røde løber ud til vinterudgaven af Copenhagen Fashion Week.

De fem dage med dansk og international mode starter med et stort åbningsshow på Københavns Rådhus, og som hovedsponsor for Copenhagen Fashion Week, har Kopenhagen Fur igen fået æren af at stå for åbningsshowet.

Kopenhagen Studio har udvalgt ni internationale designernavne, som de har samarbejdet med, til at vise deres bud på fremtidens pelsmode.

De ni designere repræsenterer ikke bare de største internationale navne på Copenhagen Fashion Week, de repræsenterer også vidt forskellige genrer indenfor modeverdenen - fra street-wear til Haute Couture.

De ni designere er: Anne Valerie Hash, Gaspard Yurkievich, Issa, J. Mendel, Lars Wallin, Maria Buccellati, Mila Schön, On Aura Tout Vu og Soulland.