Kopenhagen Fur på catwalk til FashionAid modeshow

17 august 2011Mode & Livsstil

Emneord Fashion showFashionAidVejleRøde Kors

Endnu engang har Kopenhagen Fur deltaget i det eksklusive velgørenhedsmodeshow Vejle FashionAid, som fandt sted d. 14. august 2011 i Skyttehushaven ved Vejle Fjord.

 

Vejle22

Sammen med 11 andre brands var Kopenhagen Fur på catwalken med 6 designs, og har med sin deltagelse doneret et beløb og nogle styles, som blev bortloddet ved showets afslutning.

Showet var igen en stor succes og genererede en donation på 67.000, som ubeskåret går til Røde Kors. FashionAid ambassadørerne, Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe og Christian Stadil, ejer af Hummel, overrakte checken til Røde Kors og kunne glædeligt meddele at det er lykkedes at fordoble beløbet i forhold til sidste år.

Trods regnen var mange mennesker mødt op for at støtte op om arrangementet, og foruden modeshowet kunne man opleve en masse andre aktiviteter omkring Vejle Fjord i forbindelse med Vild med Vand festivalen.

Vejle FashionAid er arrangeret i samarbejde mellem Dansk Mode & Textil og Vejle Kommune og showet, der havde premiere sidste år, bliver afholdt til fordel for FashionAid partner Røde Kors.